Hækklipning ved sommerhus på Fyn

FAQ – Hækklipning ApS

Pris og bestilling

Hvad koster hækklipning pr. meter på Fyn?

Hos Hækklipning ApS koster hækklipning fra 24 kr. pr. meter. Prisen er fast og inkluderer kørsel og moms for privatkunder, og vi rydder pænt op og tager hækaffaldet med. Den endelige pris afhænger af længde, højde, bredde og hæktype – se din præcise pris i prisberegneren.

Skal I ud og se hækken, før jeg får en pris?

Nej. Du får en fast pris online på cirka 30 sekunder ved at indtaste hækkens mål, og du kan booke med det samme. Vi springer tilbudsbesøget over, så du slipper for at vente. Se hvilke mål beregneren bruger.

Hvordan beregner I prisen?

Prisen beregnes ud fra hækkens længde, højde, bredde og type (fx bøg, liguster eller thuja), og om den skal klippes på én eller begge sider. Indtast målene i prisberegneren, så ser du den faste pris med det samme.

Er kørsel og hækaffald med i prisen?

Ja. Kørsel er altid med, og vi rydder pænt op og kører hækaffaldet til en godkendt genbrugsplads. Den pris, du ser i beregneren, er den pris, du betaler – ingen tillæg bagefter.

Hvordan booker jeg?

Book direkte i prisberegneren: indtast hækkens mål, vælg et tidspunkt, og book. Vi klipper typisk inden for 7–21 hverdage. Haster det, kan du vælge hurtigere udførelse.

Kan jeg få klippet hækken fast hver sæson?

Ja. Med en fast aftale kommer vi selv og klipper hækken hver sæson, så du ikke skal huske at bestille. Ring på 30 27 39 09 for at aftale det.

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale med MobilePay, bankoverførsel, kort eller kontant. Vil du have servicefradrag, skal du betale digitalt.

Kan jeg få servicefradrag?

Ja, for arbejdslønnen, når du betaler digitalt – fx med MobilePay, kort eller bankoverførsel. Du indberetter selv beløbet i TastSelv under Servicefradrag (felt 461). Læs mere på skat.dk.

Område

Hvilke byer klipper I hæk i?

Vi klipper hæk på hele Fyn og i Fredericia, bl.a. i Odense, Middelfart, Fredericia, Bogense, Otterup, Kerteminde, Langeskov, Vissenbjerg, Nordfyn og Vestfyn. Er du i tvivl, om vi kommer til dig, så ring på 30 27 39 09.

Hække, udstyr og andre opgaver

Hvilke hække klipper I?

Vi klipper alle typer hække, fx bøg, liguster, thuja, avnbøg og taks – fra lave hække i skel til høje læhegn.

Kan I klippe meget høje hække?

Ja. Vi klipper hække på op til 4 meter med stangklippere og stige, så toppen bliver lige. Til de fleste hække bruger vi batteriklippere, til kraftige hække benzinmaskiner og ved grove beskæringer motorsav.

Hvornår skal hækken klippes?

Liguster klippes i juni og igen i august. Bøg og avnbøg klippes én gang i juli eller august, thuja én gang i april eller august–september – og kun i det grønne. Se alle hæktyper i hækkalenderen.

Hvad er forskellen på klipning og beskæring?

Klipning er den almindelige pleje, der holder hækken i sin form og størrelse. Beskæring er, når hækken er blevet for høj eller bred og skal skæres længere tilbage end sidste år. Læs mere om beskæring af hæk.

Kan I klippe en hæk i en bestemt form?

Ja. Vi laver formklipning af fx kugler, buede toppe og figurer. En almindelig hæk klipper vi med lodrette sider og vandret top, og vi holder den så smal, at lyset når ned til bunden.

Laver I andet end hækklipning?

Ja. Vi beskærer hække (også i vinterhalvåret, november–marts), planter nye hække eller nye planter i hullerne og fjerner hele hække inkl. rødder (rodfræsning). Vi beskærer og topkapper også træer, fælder træer og fræser stubbe.

Kan I klippe hække tæt på en mur eller et hegn?

Ja. Vi tilpasser udstyr og teknik til hækken og adgangsforholdene.

Praktisk

Skal jeg være hjemme, når I klipper?

Nej. Vi skal bare kunne komme til hækken. Efter aftale får du besked, før vi kommer, og et foto af hækken bagefter.

Hvad sker der, hvis det regner?

Regn er ingen hindring – vores hækklippere tåler regn. Ved frost kan en stige blive glat, så her vurderer vi sikkerheden.

Larmer det meget?

De fleste hække klipper vi med støjsvage batteriklippere, så der er mindst mulig støj for dig og naboerne. Til tykke grene bruger vi benzinmaskiner eller motorsav.

Er I forsikrede?

Ja. Hækklipning ApS har både erhvervs- og ansvarsforsikring.

Kan jeg se billeder af jeres arbejde?

Ja. Se eksempler på klippede hække i vores galleri.

Hvordan kontakter jeg jer?

Ring på 30 27 39 09 eller skriv til info@haekklipning.dk. Prisen kan du selv se med det samme i prisberegneren.

Regler og gør det selv

Hvad siger hegnsloven om hæk i skel?

Mod naboen er udgangspunktet 1,80 m, og hækken må ikke være over 2 m uden naboens samtykke. Hver nabo må klippe den side, der vender ind mod sin egen grund. Mod vej og fortov skal hækken holdes inden for din egen skellinje. Se hegnsloven på retsinformation.dk.

Må jeg klippe min nabos side af hækken?

Ikke uden aftale. Ved en fælleshæk må hver ejer klippe sin egen side. Grene, der gør skade eller generer på din grund, må du dog kappe ved skellet. Læs mere om fælleshæk og hæk mod fortov.

Hvordan klipper jeg selv min hæk?

Klip lodrette sider og en vandret top, og klip nedefra og op til der, hvor hækken blev klippet sidste år. Læs mere i guiden til hækklipning.

Hvordan holder jeg min hæk sund og tæt?

Klip regelmæssigt, hold hækken smal, så lyset når ned til bunden, og hold en stribe fri for ukrudt ved foden. Se hæk tynd i bunden.

Mere viden om hække – klipning, beskæring, ny hæk og regler – finder du samlet i vidensbanken om hække.

Scroll to Top